Jeg vil gerne bygge mig en stationnær PC, som også skal være egnet til videoredigering af bl.a. AVCHD. Jeg vil gerne have en PC som har WIFI, gode udvidelsesmuligheder især ift harddiskplads og skal den helst også gerne være stille, samtidig med at den ikke bliver for varm. Jeg vil gerne holde mig omkring eller under 12000 kr for al hardware inklusiv OS. De sidste uger har jeg researchet en hel del på nettet, bl.a også her i forum, da jeg ikke har megen forkendskab på området. Jeg tror, at jeg efterhånden har fået sammensat en rigtig god computer af nedenstående komponenter. Jeg vil nu gerne høre, hvad I mener om dette setup ud fra et videoredigeringssynspunkt. Med tak for hjælpen!
Bundkort: ASUS P8Z77-V PRO (har indbygget WIFI og LucidLogix Virtu MVP. Sidstnævnte så man f.eks. kan bruge Quick Sync, i programmer der understøtter det, til hurtig rendering/transcoding af video, selv om man har installeret en dedikeret GPU. Det er i hvert fald, sådan jeg har forstået det.) http://www.asus.c...8Z77V_PRO/ http://www.youtub...ahcVIGl3tc
(Jeg ville helst have haft en Samsung 830 Series MZ-7PC256B, som skulle være noget hurtigere end Crucial M4 og ligeså stabil til ca. 200 kr mere. Men ifølge en bruger på Amazon passer den desværre ikke i kabinettets dedikerede SSD slots, da den åbenbart er for tynd. Jeg overvejer dog at ofre en 3,5" HDD plads og købe Samsungen alligevel.)
OS: Windows 7 Home Premium eller Windows 7 Professional (ved ikke om jeg nogensinde vil få brug for at opgradere til 32GB RAM)
Prisen for ovenstående løber ca. op i 12350 kr.
Jeg er ikke sikker på, hvilket optisk drev jeg skal sætte i PC'en. På sigt vil jeg gerne kunne brænde DVD'er og gerne flere ad gangen, hvis det er muligt. Blu-ray er ikke noget jeg har brug for i øjeblikket. Med hensyn til harddiske, så har jeg i øjeblikket 3 stk 1 TB WD Caviar Black i eksterne HDD-kabinetter, som jeg overvejer at bygge ind i systemet indtil WD lancerer en 3TB version af deres Caviar Black serie, som jeg så evt ville kunne køre i RAID1. Jeg har brug for WIFI, da jeg umiddelbart ikke har mulighed for at trække kabler mellem router og PC i min lejlighed. Jeg overvejer også at vente med at købe en GPU, da jeg ikke spiller spil og er lidt i tvivl om, hvor meget GPU'en benyttes til rendering af videoprojekter, som ikke indeholder særlige effekter. Med hensyn til redigeringssoftware, så regner jeg med at starte med Sony Vegas Movie Studio og så måske opgradere til Sony Vegas Pro eller måske afprøve Lightworks, som ser lidt interessant ud http://www.lwks.com/ Jeg har ikke den store erfaring i videoredigering, men jeg har dog redigeret nogle projekter, senest to 10min AVCHD projekter inden for den sidste måneds tid. Dem redigerede jeg i en Sony Vegas Movie Studio Platinum prøveversion, som jeg blev positivt overrasket over.
Der er bestemt ikke noget galt med hardwaren, det bliver et hurtigt system, der også klarer AVCHD fint.
Mht. grafikkort afhænger det meget af dit redigeringsprogram. Jeg ved ikke personligt hvor meget Sony Vegas profiterer af et godt grafikkort. Her må du høre andre i forummet, der anvender Sony Vegas.
Redigeret af Cybermaze d. 04-06-2012 06:22
Kamera: Panasonic HDC-SD900 :: Nikon D3200 Hardware: Intel Core i7-3770K :: 16GB ram :: GeForce GTX 660 TI grafikkort Diske: 256 GB OCZ Vertex 4 SSD :: 2+1 TB video harddiske (Western Digital Black) Software: Windows 7 x64 :: Adobe Master Collection CS6
Tak for input! Ja, jeg regner også med at det bliver et godt system. Der er godt nok mange detaljer, som der skal tages højde for, når man vælge komponenter. Så det er rart lige at få vendt emnet herinde i tilfælde af, at der er noget jeg har overset eller ikke har tænkt på.
Du mener vel "redigeringssoftware"?
Mvh Halfdan
Cybermaze skrev:
Der er bestemt ikke noget galt med hardwaren, det bliver et hurtigt system, der ogås klarer AVCHD fint.
Mht. grafikkort afhænger det meget af dit videoredigeringskort. Jeg ved ikke personligt hvor meget Sony Vegas profiterer af et godt grafikkort. Her må du høre andre i forummet.
Det var skrevet på min smartphone. Nu er fejlene rettet.
Kamera: Panasonic HDC-SD900 :: Nikon D3200 Hardware: Intel Core i7-3770K :: 16GB ram :: GeForce GTX 660 TI grafikkort Diske: 256 GB OCZ Vertex 4 SSD :: 2+1 TB video harddiske (Western Digital Black) Software: Windows 7 x64 :: Adobe Master Collection CS6
@Cybermaze: Ja, telefoner med autokorrektur kan hurtigt få lavet om på det man skriver Det var dog ret oplagt, hvad du mente. Tak igen
@neumann: Du har sørme ret. Citat: "Over 45 effects, transitions, generators and compositors are GPU-accelerated in Vegas Pro 11, as well as a substantial amount of built-in video processing such as crossfades, fades, alpha compositing, framerate resampling, interlace processing, pan/crop, track motion, opacity, fade-to-color, and multicamera display."
Og det GTX 570 grafikkort, som jeg overvejer, er endda brugt i et eksempel på siden, hvor kortet i Vegas 11 gør renderingen 3-4 gangen hurtigere i forhold til Vegas 10. Interessant!
Tak for input!
Redigeret af Halfdan d. 05-06-2012 16:45