Har netop indkøbt Adobe Premiere Elements 10 (har tidligere brugt 6.0 varianten). Men jeg er i tvivl om hvilket format jeg skal vælge, når jeg opretter et nyt projekt (project settings).
Jeg kan tilsyneladende vælge AVCHD, DSLR, DV, Hard disk, HDV – men hvilket er bedst når jeg har videoklip fra nedenstående tre nævnte kilder?
Jeg har flg. kilder som jeg gerne vil ha’ med i min film.
- Optagelser fra canon HV20 kamera (HDV 1080i)
- Optagelser fra canon EOS 600D
- Optagelser fra min iPhone
Jeg mener, at jeg brugte DV format i den gamle premiere elements 6.0 men måske jeg husker forkert...
Mit færdige resultat skal gerne brændes på en DVD og afspilles på fjernsyn.
Det er et rigtig godt spørgsmål, og der vil sikkert være mange meninger om, hvad der vil være bedst, at vælge. Her er mit bud.
En hovedregel er, at forblive kvalitetsmæssigt så højt som bedste optageformat, så længe i processen, som muligt. I dette tilfælde er det EOS-kameraet, der leverer bedste kvalitet.
Godt nok skal det ende som DVD, der har samme lavere opløsning, som DV. Og derfor skulle man synes, at det kunne man alligevel lige så godt med det samme.
Men DV har meget dårlige farver, og det vil formodentlig give et synligt bedre resultat, at redigere i EOS' DSLR-format, og gå direkte derfra til DVD, end via DV.
Men det kan omvendt være, at det er en for stor udfordring for din computers kræfter. I så fald ville jeg dernæst forsøge HDV-formatet, og hvis det evt. også er for tungt, så evt. DV.
--------------------------------------------------------------------------
Web-TV konsulent og underviser i Premiere Pro og FCP-X. Samt filmisk talentudvikling.
Har netop indkøbt Adobe Premiere Elements 10 (har tidligere brugt 6.0 varianten). Men jeg er i tvivl om hvilket format jeg skal vælge, når jeg opretter et nyt projekt (project settings).
Det var heldigt, at du ikke købte tidligere versioner... Først med version 10 er der kommet fuld funktionalitet med blandet kildemateriale (det virker) !!!
Jeg har selv benyttet HDV i projekt indstillinger.
Muligvis kan andre indstillinger også anvendes, men om det skulle give et bedre resultat på et DVD medie tvivler jeg meget på.
BERLINGO skrev:
Muligvis kan andre indstillinger også anvendes, men om det skulle give et bedre resultat på et DVD medie tvivler jeg meget på.
Jeg har gennem tiden testet DVD-Video resultatet af forskellige kombinationer af optage- og intermediateformater. Og helt gennemgående er, at det betaler sig, at holde den højeste kvalitetsfællesnævner i redigeringen. I hvert fald generelt.
For selv om farverummet er det samme, så betyder f.eks. en effektivere og lavere komprimering, at man i højere grad bibeholder råmaterialets farvedynamik. Hvis man således f.eks. har råmaterialer i H.264 (DSLR/AVCHD), så vil disse holde farverne en tand bedre, hvis de redigeres i deres originale format, frem for f.eks. DV el. HDV.
Alene det, at man konverterer det to gange, i stedet for at nøjes med én, gør selvsagt en forskel. Vælger man i dette tilfælde, at redigere i HDV, vil DSLR-materialet blive konverteret to gange; først ned til HDV, og derefter ned til mpeg2 i SD. Ved at redigere i originalformatet konverteres det kun den ene gang.
Forbeholdende er selvfølgelig dels, at der er tre formater blandet, og der måske eksempelvis kunne være meget lidt DSLR-materiale, og måske langt det meste HDV/iPhone. Dels, at det måske er for svært at trække for computeren. Og dels, at man nok kun får et synligt bedre resultat hvis råmaterialet er optaget optimalt.
Et alternativ (hvis computerkraften er en udfordring) kan være, at redigere det i DVCPRO50, der er DV, men bare i en over dobbelt så høj bitrate.
Redigeret af Simon Falkentorp d. 06-06-2012 17:19
--------------------------------------------------------------------------
Web-TV konsulent og underviser i Premiere Pro og FCP-X. Samt filmisk talentudvikling.
hej igen og mange tak for jeres hurtige tilbagemeldinger - rigtig rart.
Jeg har indtil videre begrænset materiale fra mit EOS 600D kamera - langt den største del er fra min almindelige videokamera HV20. Som jeg læser jeres svar, da vil det være i orden at bruge HDV når et nyt projekt skal påbegyndes...
jeg har prøvet at lave et par test, og når jeg opretter et HDV projekt og trækker et klip fra videokameraet ned på tidslinjen, da kommer der en advarsel op om, at klippets format ikke matcher projektets format (se vedhæftede billede 1). Skal jeg da klikke ja eller nej til at bevare formatet? Det virker som om at den da vil "gå ned" til DV niveau - er det korrekt forstået?
Kan godt være lidt nervøs for det, som Simon nævner med manglende computerkraft... Når jeg skal ha' filmen ud fra premiere, bør jeg da holde mig på XX antal minutter? Jeg mindes at det gamle program brugte MEGET lang tid på at rendere og at det ofte gik ned inden den var færdig.
Ja, i så fald ville jeg klart også tage udgangspunkt i HDV-materialets format.
Jeg ved ikke, hvorfor den kommer med formatfejlmeddelelsen. Det kan være pga. at frameraten er forskellig, og hvis programmet står til f.eks. 30 billeder i sekundet, og kameraet har optaget i 25. Og i realiteten kan det jo også være, du har optaget DV med dit HV20 (det kan både DV og HDV).
Jeg kan ikke se noget vedhæftet billede.
Mht. din computers kræfter, så ved jeg jo ikke, hvad det er for en. En lang tidslinje er ekstra hård ved computeren. I stedet for at smide alt på tidslinjen, og korte ned, kan man i stedet udvælge, markere og evt. for-trimme klippene inden tidslinjen, så den bygger sig længere og længere.
--------------------------------------------------------------------------
Web-TV konsulent og underviser i Premiere Pro og FCP-X. Samt filmisk talentudvikling.
hej igen
jeg tror nu nok, at kameraet har optaget i HDV (den skriver i hvert fald HDV på skærmen både ved optagele og afspilling). Men hvordan tjekker jeg det med frameraten?
Den skriver: the format of your clip does not match the format of the project setting.
du skrev også at jeg kunne redigere i DVCPRO50 - men under DV har jeg kun mulighed for at vælge standard eller widescreen?
# Simon.
Du har ganske ret Simon. Nedgraderings processen under redigering skal være så sent som overhovedet muligt. Men om det så kan ses med det blotte øje (ikke måles) på en DVD... Det tvivler jeg stadig på i det konkrete tilfælde.
# Pia.
Din Computer er lidt klejn til redigering af den konkrete opgave, at du må påregne lang arbejdstid især med Mpeg4 materialet.